En mærkedag i april!

Tænk, jeg glemte helt at gratulere Charmaine på fødselsdagen forleden! Det gode får blev ellers hele 12 år den 8.4.10, og jeg havde husket datoen. At hendes gode veninde, Nikoline, er født dagen før, havde jeg derimod glemt. Nikoline har nr. 177, og Charmaine nr. 188. Pudsigt. Numrene siger noget om, hvor mange lam, der blev født. Den 7.4.98 fik vi fem lam. Men den 8.4.98 huskede jeg, for den dag opstod der virkelig en pukkel. Vi puklede også. Hele syv får læmmede i dagens løb. Peer og jeg sprang fra Herodes til Pilatus. Ja, de gik jo ude på marken, fårene. Og når den ene var kommet sikkert i enrum i stalden, viste den næste tegn på at gå i gang. Nille gik så hurtigt i gang, at vi stoppede allerede få meter uden for marken. På græsset ved laden tog vi imod Charmaine. Det var en hård omgang for Nille, der kun havde læmmet én gang tidligere, for Charmaine var meget stor. Som "enebarn" havde hun fået al den næring, som to lam skulle have haft. Men Nille klarede det fint og kom snart til hægterne igen.

Dyr, der er bytte for rovdyr, er fantastiske i den retning. Det handler om overlevelse. Det er bare med at ignorere fysisk svækkelse og komme på benene i en fart. Og lammene skal op at stå og die og få kræfter til at flygte. Det lykkes ikke altid, men det er dét, som er naturens hensigt. Og når det ikke lykkes, så er det også naturens hensigt. Survival of the Fittest, den stærkeste overlever. Men her hos os har vi nu altid hjulpet naturen lidt på vej og gjort vores til, at de svage kunne overleve. Og dét handler om at redde liv. At hjælpe de svage til at forblive i live. Det kan man kun, når de har selve livsviljen. Sutterefleksen er alfa og omega. Hvis de små vil sutte på min lillefinger, ja, så vil de også die eller sutte på en sut, der sidder på en sutteflaske. Så er der håb, og det er bare med at komme i gang med de nødvendige tiltag! Det er mine succeshistorier: Vanskelige læmninger, der lykkedes, og svage lam og kid, der klarede skærene, det har i årenes løb glædet mit dyreholderhjerte allermest. Jeg skal nok fortælle om nogle af dem senere hen.